Magasin om LED

Få svar på dit og dat om LED

Få svar på dit og dat om LED

FAQ
Del denne artikel

Her får du klare svar på alle de typiske spørgsmål om LED, som vi møder i vores hverdag. Efter bedste evne har vi bestræbt os på, at lave rækkefølgen sådan, at vi lægger ud med de oftest stillede og så fremdeles. Håber du finder svaret på det du søger, ellers er du velkommen til at skrive til os. Men læser du her fra A-Z, så burde du altså være klædt på med alt, hvad der er værd at vide om LED teknologien – og mere til!

1. Hvad er LED lys?

LED står for light emitting-diode og der er tale om en elektronisk diode, der omsætter strøm til lys (lysdiode). I forhold til traditionelle lyskilder, så udvikler LED stort set ingen varme. Det har betydning for slitagen og dermed holdbarheden, der er markant længere. En traditionel glødepære bruger faktisk det meste af energien på, at udvikle varme frem for lys. Derfor minimeres strømforbruget maksimalt, ved at gå over til LED teknologien. Den lave varmeudvikling gør også, at LED lyskilder kan opsættes steder, hvor glødepærer og halogener er for farlige, fx tæt på tekstiler. LED lys er også langt mere modstandsdygtig overfor slag, stød og vibrationer, hvilket også har betydning for levetiden.

2. Kan en 230VAC LED pære dæmpes med en almindelig lysdæmper?

Ja, men langt fra alle og det i meget svingende kvalitet. Når en LED pære skal være dæmpbar, så forudsættes det, at der er indbygget et elektronisk kredsløb, som kan styre pæren meget præcis. Et eksempel er SunFlux GU10 spotten, der har indbygget et specielt designet kredsløb for, at sikrer en jævn og glat dæmpning at lyset. Læs på emballagen før du køber i butikken eller varefakta, hvis indkøbet sker på nettet. Og er du fortsat i tvivl, så spørg.

3. Kan en 12V LED pære dæmpes med en almindelig lysdæmper?

Som ved 230VAC kræver det normalt, at LED pæren er designet til at kunne dette. De fleste LED pærer kan dog dæmpes ved at bruge en variabel DC strømforsyning. – Men da det ikke er normalt at have den slags transformator der hjemme, er det nok de færrest der har den mulighed. Der er to måder, hvorpå de fleste halogenpærer dæmpes:

  1. En almindelig lysdæmper, som styrer en dæmpbar elektronisk transformator – er det tilfældet, så glem alt om LED pærer.
  2. En almindelig lysdæmper, som styrer en dæmpbar jernkerne/ringkerne transformator – er det tilfældet, vil det være muligt at bruge en dæmpbar LED pære, f.eks. Sunflux MR16.

Den sidste mulighed for at dæmpe lavvolts(12V) LED lys, er at bruge en dæmpbar LED transformator. Den kan enten dæmpe en eller flere MR16 LED pære vha. en alm. lysdæmper, eller den kan direkte styre nogle hi. power 1/3Watt lysdioder. Men igen; er du fortsat i tvivl, så spørg personalet i butikken eller kundeservice på nettet.

skala_ny_proled24. Hvad er farvetemperatur?

Hvidt er ikke bare hvidt lys, men kan være rødligt som lyset fra et stearinlys (varmt), eller blåt, som lyset fra en blå himmel uden skyer (koldt). For at beskrive lysets “farve”, bruger man begrebet farvetemperaturen, som beskriver hvor varmt eller koldt lyset opleves. Farvetemperaturen måles i Kelvin (forkortet K), og jo laver værdi, jo varmer er lyset.

Farvetemperaturskalaen til højre viser placeringen af de forskellige lyskilder, i forhold til deres farvetemperatur. Det ses, at de fleste af de pærer, som vi omgiver os med i hjemmet ligger omkring 2600-2900K. Især kan det ses, at de meget udbredte varme halogen pærer, ligger omkring 2500-2800K. Metalhalogen ligger omkring 2900K-3500K og er altså lidt køligere end almindelig halogen og giver en dårligere farvegengivelse.

Lysdioder kan i sagens natur fås i mange forskellige farvetemperaturer, lige fra dyb-orange (1000K), til meget blå-hvide (15.000K eller mere). Når lysdioder produceres kan det være svært at ramme lige præcis en bestemt farvetemperatur, så derfor sorterer man dem i forskellige grupper efter de er produceret, det kaldes binning. LED lyskilder kan produceres med en nøjagtighed på ned til ca. ±25K, men normalt bruger man dog ±50K som standard. Det er altså relativt nemt, at angive hvad interval en lysdiode ligger i.

Desværre er det sådan, at de fleste lysdioder produceres omkring 3000-8000K, som er billigst i produktion og dermed også i pris. Derimod er der længere mellem lysdioderne i intervallet 2300-2800K, som er det interval de fleste nok vil fortrække (ægte varm hvid). En anden faktor som også skal tages i betragtning, ved valg af farvetemperatur, er at jo “koldere” lyset fra lysdioden er, jo kraftigere (flere lumen) vil lyset normalt være ved den samme effekt/watt. (Læs eventuelt mere om lumen under punkt 10). Så et godt kompromis er tit, at vælge noget lys som ligger på gennemsnitligt 2750K (+varm hvid), da det stadigvæk vil være opfatte varmt uden, at det dog virker for hvidt. Til sidst en lille advarsel, “varm hvid” bruges mange steder om en farvetemperatur på over 3000K op til 3700K, hvilket de fleste nok syntes er lidt for “koldt”.

Skærmbillede 2014-07-02 kl. 10.21.255. Hvad er farvegengivelse?

Farvegengivelse/lyskvaliteten angiver hvor godt lyset fra en lyskilde kan gengive farver, jo højrer Ra værdi, jo bedre. En glødepære gengiver ca. 95-99% af alle farver, en energi sparepære gengiver ca. 70-85%, hvor Ra85 er top kvalitet (sælges normalt ikke i Danmark). Det er derfor at lyset fra en energi sparepære virker lidt “fladt”. Metal halogener som bruges til erhvervsbelysning er typisk Ra70/80/90. For at måle en Ra værdi benyttes der en række standardfarver, som der sammenlignes med. Se skemaet til højre.

Her er det vigtigt af fremhæve R9 målingen, som udtrykker hvor godt lyset får de røde farver mættet.
Jo højre R9, jo bedre og klare fremstår de røde/orange farver, som og benævnes varme farver. Der måles ved at testprøve farven, der belyses med lyskilden som skal måles, og farven sammenlignes med dens farve under en standard lyskilde. Ud fra denne måling beregnes der et gennemsnit, som giver Ra værdien. Der findes forskellige standarder som der kan måles ud fra.

6. Hvad er forskellen på lyset fra en energisparepære og en LED lyskilde?

Det er ikke nok at kigge alene på Ra-værdien (behandlet under punkt 5.), for at afgøre hvor godt en lyskilde gengiver farver, eller hvor godt den er til at fremhæve kontraster. Her er det også vigtigt at lyset ikke har nogle kraftige “spikes”. se herunder, til venstre, ses spektret fra en Ra=83 energisparepære.  Som det ses har det nogle alvorlige “pigge” i spektret, hvilket gør at det normal ikke vil blive opfatte som et behageligt læselys.  Disse “pigge/spikes” findes ikke i kvalitets lysdioder, som har et meget mere jævnt spektrum, som det ses spektret til højre fra en Ra93 LED, hvor der mange flere farver, i en meget mere jævn fordeling i spektrumet.

cri83_sp_paere GU10_testdata

7. Hvor lang tid holder en LED pære?

Det korte svar er; at jo varmere en lysdiode bliver, jo kortere er dens levetid, og det gælder for alle typer af lysdioder. Det lidt længere svar er, at der er flere faktorer, der bestemmer en LED pæres levetid:

  1. Hvordan den er monteret, lampehuset
  2. Strømforsyningen
  3. LED pærens design
  4. Kvaliteten og typen af lysdioder
  5. Kvaliteten af det indbyggede elektroniske kredsløb

Hvis en diodepære monteres i et lukket hus, så har den sværere ved at komme af med varmen, og dermed vil dens levetid være kortere, end hvis den monteres i det “fri”. Der findes også lysdioder som er designet til, at bedre kunne tolerere en højere arbejdsstemperatur, end andre lysdioder. De har en lavere termisk modstand, og er produceret i en bedre kvalitet. Som udgangspunkt kan en såkaldt Hi. Power CREE/SHARP lysdiode holde et lysstrømstab på mindre end 30% over 50.000 timer, hvis den holdes under 78 grader.

Varmens effekt på lysdioden, er at lysstyrken falder hurtigere over tid, end en lysdiode som holdes meget kold. Det betyder også, at det perfekte sted for en lysdiode er i en fryser og altså betydeligt længere end i en varme stue. Levetiden angives normal ud fra en vedtaget standard, som går under betegnelsen L70, og som angiver den tid der går, før lysdioden har nået 70% af den oprindelige lysstyrke. Grunden til at L70 er valgt, er at det er ved dette Lysstrøms tab, at det gennemsnitlige menneskelige øje kan opfatte en forskel i en lysstrøms styrke. Vær opmærksom på, at nogle producenter angiver levetiden efter en anden standard, nemlig L50. Den angiver den tid der går før lysdioden har nået 50% af sin oprindelige lysstyrke – eller 0% lys. Standarden bruges især ved de LED pærer, som er fremstillet af 3 eller 5mm lysdioder. De lysdioder taber i gennemsnit op til 50% efter 6.000 timer (L70=3000timer), fordi at de har svært ved, at komme af med varmen i deres epoxy indkapsling.

I  SunFlux lyskilderne benyttes kun L70, eller MTBF (MTBF = Mean time between failures), hvilket betyder en pæres gennemsnitlige levetid, baseret på alle komponenter der indgår i pæren, såsom lysdiode, driver elektronik og mekaniske samlinger). Vi mener at L70 og MTBF er de mest korrekte levetidsangivelse. Det kan her bemærkes, at det kræver sit for at opnå en L70 på 50.000 timer. En lyskilde som netop kan fremhæves, pga. sin lange levetid er SunFlux MR16. Denne pære har en meget lang leve tid pga. 3 faktorer:

  1. Stor køleprofil, så den kan komme af med varmen
  2. Kvalitets lysdiode
  3. Specialdesignet elektronisk driver-kredsløb uden elektrolytter, hvilket betyder en meget høj MTBF.

Ved at montere din LED pære i et lukket hus, gør du det svært for lysdioden, at komme af med sin varme. Det betyder, at der hvor lysdioden før vil have haft en levetid (L70) på måske 50.000 timer, så har den nu en L70 på kun ca. 30.000 timer. Endnu en faktor gør sig gældende og det er valget af transformator-type. De fleste lav-volts LED pærer, er designet til at virke mest effektivt ved 12VDC. Så hvis du vælger at bruge 12VAC, hvilket som udgangspunkt ikke er noget problem, så vil du dog i mange tilfælde opleve at lysstyrken falder med op til 10% i forhold til en DC forsyning. Forskellen afsættes som ekstra varme i driver kredsløbet, så derfor anbefaler vi en DC LED driver, som fx Trafo, der giver en konstant spænding.

Skærmbillede 2014-07-02 kl. 11.44.42

8. Hvor meget lys har jeg brug for hvor?

Da behovet for lys er forskelligt fra menneske til menneske, og afhænger af den valgte lyskilde type, er det ikke nemt at angive det rigtige lys for den enkelte person. Men tabellen til højre kan give et fingerpeg om den nødvendig lysstyrke. Lysstyrken måles i LUX. Det kan dog altid anbefales, at vælge en kraftigere lyskilde og så kombinere lyskilden med en lysdæmper. Så vil du altid kunne tilpasse lyset til netop dit behov.

9. Hvad betyder Candela?

Candela (lysstyrken) angiver retningsafhængigheden af lyset. Altså udstrålet lysstrøm i en bestemt rumvinkel, sr = Steradian. Lysstyrken har kun mening, når man også kender den vinkel, der stråles ud i. Måleenhed: cd ( Candela) 1 cd = 1 lm/sr. Her er et par eksempler:

  • Glødelampe, 100 W: 110 cd
  • Standard LED: 1 til 300 mcd.
  • Hvid LED: 2000 til 8000 mcd.
  • Grøn LED: 16.000 mcd

10. Hvad er Lumen?

Man kan ikke udlede hvor meget lys en lyskilde (pære, lysstofrør, Lysdioder m.fl.) udsender, ved kun at se på dens Watt angivelse. Watt angiver kun hvor meget energi en lyskilde bruger. Når man ønsker at vide hvor meget lys en lyskilde udsender, skal man se på hvor meget lysstrøm den udsender. Denne lysstrøm måles i Lumen (forkortes Lm). Ved måling af Lumen medtages der kun det lys, som kan opfattes af det menneskelige øje (380-780nm) og det menneskelige øje er mest følsom omkring den grønne farve. Lysstrømmen (Lumen) angiver lyskildens lysafgivelse 360 grader  rundt omkring lyskilden i en meters afstand. Eksempler:

  • 36 Watt lysstofrør: 750 til 3200 Lm.
  • 100 Watt glødepære: 1600 Lm.
  • 60 Watt glødepære: ca. 600-700Lm.
  • 11 Watt LED pære: ca. 900 Lm.

11. Hvad betyder LUX?

LUX er belysningsstyrken og et mål for den lysstrøm, der falder på en flade pr. kvadratmeter (1 lx = 1 Lumen/m2). Her er et par eksempler:

  • Middagssol i det fri: max 100.000 Lux
  • Kontorarbejdsplads: 500 Lux
  • Klar fuldmånenat: 0,2 Lux

De forskellige lyskilders belysningsstyrker svinger meget. Her er også tre eksempler:

  • Halogen stiftpære 10W = 300-400 Lux – 30 cm
  • Glødepære klar 40W = 32Lux – 100 cm
  • A-Pære mat 11W (glødepære form) = 53 Lux – 100 cm

12. Hvad menes der med lysudbytte?

Lysudbytte er et mål for hvor effektiv en lyskilde omformer den elektrisk energi til lys-stråling (Lumen pr. Watt), og her medregnes der kun hvad det menneskelige øje kan opfatte. Her får du tre eksempler:

  • Lavtryks Natrium-damplampe: 200 lm/W
  • Halogen glødelampe: 10-35 lm/W
  • Glødelampe: 10 til 20 lm/W
  • Energisparepære: 40-50 lm/W
  • Lysstofrør: 60-80 lm/W

Det skal dog bemærkes, at de to sidstnævntes lysudbytte falder markant med temperaturen. Derfor bør de aldrig benyttes udendørs eller i fx et fryserum.

13. Hvad er sikkerhedsbestemmelserne ved benyttelse af LED teknologi?

Der gælder helt de samme regler, som ved brug af almindelige gløde- og halogenpærer. Og kræver installationen, at man gør brug af en elektriker for at denne er lovlig, så gør det samme sig altså gældende her.

14. Hvor mange gange kan en LED pærer tændes og slukkes?

Der er i princippet ikke nogen begrænsning på, hvor mange gange en lysdiode kan tåle, at blive tændt og slukket. Den begrænsende faktor er mere i den elektronik som er indbygget i LED pæren. I en kvalitetspære er antallet af mulige tænd/sluk cyklusser, før LED pæren går i stykker, normalt en faktor 2-10 gange højere end en almindelig glødepære eller A-pære.

15. Hvilke lamper kan benyttes på badeværelser?

 

I badeværelset er der tre vådrumszoner:

  • Over/ved badekarret
  • Over/ved jacuzzien
  • Over/ved brusekabinen

I disse vådrumszoner, må der kun monteres lamper, der er godkendt til vådrum. I resten af badeværelset stilles der ikke krav vådrumsgodkendelse, men det er klart, at man skal sikre sig, at de tåler fugt og damp. Belysningsarmaturer, der er vådrumssikret, er klassificeret ifølge loven med en såkaldt kapslingsklasse, benævnt IP XX, hvor værdien af det første ciffer angiver støvtæthed (på en skala fra 0-6) og det andet ciffer angiver vandtæthed (på en skala fra 0-8). I et baderum skal belysningen være sikret med følgende IP-tal: Område 0 mindst IP X7, område 1 og 2 mindst IP X4 og område 3 mindst IP X0. IP (Ingress Protection) klassificeringen fortæller os om armaturets evne til at tåle vand og fremmedlegemer. Det første ciffer betegner modstandsdygtighed mod faste fremmedlegemer (støv), og det andet ciffer modstandsdygtighed mod vand. Hvordan IP klasserne opdeles, kan du læse mere om her.

16. Hvad betyder CE mærket?

Som forhandlere eller forbrugere støder vi på CE-mærkning på forskellige produkttyper. CE-mærket betyder, at producenten eller importøren garanterer at de europæiske krav, som stilles til produktet er opfyldt. Sammen med produktet skal man kunne få en overensstemmelses-erklæring, hvor der står hvilke standarder produktet lever op til. CE-mærkning alene er altså ikke noget kvalitetsmærke i sig selv, men fortæller kun hvilke mindstekrav der er opfyldt. SunFlux lyskilderne har en tredjeparts certificering. Det betyder, at de er testet af en uafhængig instans i henhold til gældende produktstandarer (Bør ikke forveksles med C E mærket, som betyder China Export).

17. Hvad menes der med produkt normer?

Standardiseringen af produkt normer, har været en af EU’s vigtigste mål. Det er IEC (International Technical Commision), som sammen med de nationale komiteer, der har udarbejdet normerne. Deres forslag har været sendt til afstemning, før de endeligt er godkendt af CENELEC (European Committee for Electro technical Standardisation). Disse er defineret som en Europæisk Norm (EN), før de kan blive nationale stadarder (BS-EN).
For belysningsarmaturer er der flere standarder. Den overordnet produkt norm hedder EN 60598-1, og varianterne af hedder EN 60598-2-xx.
Produkt normer er hovedsageligt koncentreret omkring brugersikkerhed, og er derfor ikke et kvalitet kriterium i sig selv. Individuelle produkt normer skal dog inkludere kriterier fra installation og vedligeholdelse, som vedrører sikkerhed for brugeren.

18. Hvad står EMC for?

EMC står for Elektro Magnetisk Kompabilitet (Compability). Med det menes produktets evne til, at fungere i sit miljø uden at forstyrre eller lade sig forstyrre elektrisk eller elektromagnetisk. Det er et EU direktiv som henviser til gældende Europa normer på området elektriske forstyrrelser fra et produkt (EN50081) og et produkts immunitet mod elektriske forstyrrelser (EN 50082).

19. Hvordan installerer jeg en loftspot?

Skal dine nye LED lyskilder indbygges i et sænkede loft, f.eks. med gipsplader? Hvis dit sænkede loft er uden isolering, så kan du bare sætte spottene op uden nogen form for “kasser” over dem. Husk dog, at overholde krav til minimums afstande til brandbart materiale. Hvis dit sænkede loft er med isolering, skal du sætte spottene op med f.eks. en safeboks, eller bruge spots til beregnet isoleringsmateriale.

Med hensyn til rette valg af ledning, så bør du trække LIGHT installationskabler og lade elektrikeren om tilslutningen. Lampen afgør om du må trække ledning fra lampe til lampe (videresløjfning). Man bør også trække kabel/ledning med jordleder frem. Ikke alle spot kræver jordforbindelsen. men den skal være ved tilslutningsstedet. Brug af urtepotter og lignende er set, men altså ikke tilladt. Er du i det hele taget i tvivl, så spørg da den elektriker, som skal lave slut installationen. Han vil nemlig være den ansvarlige for hele installationen.

20. Hvad er Aluminia porcelæn?

Alumina er et hvidt kornet materiale, som er i familie med safirer og rubiner. Alumina produceres normalt som et pulver, der er lidt finere end bord salt. Det tekniske navn er aluminiumoxid. Alumina fremstilles gennem en Bayer raffineringsproces, der bruges af aluminiumoxid raffinaderier over hele verden. Alumina fremstilles af bauxite, som findes i jorden mange steder i verden. Efter opgravning knuses bauxiten til et fint pulver, som blandes med kalk og kaustisk soda. Blandingen pumpes herefter ind i en højtryks beholder, som varmes op, hvorved aluminiumoxid bliver opløst.  Aluminiumoxiden udfældes nu ud af opløsningen, vaskes, og opvarmes for at fjerne vandet. Hvad der er tilbage, er et hvidt pulver kaldet aluminiumoxid, som kan omdannes til aluminium metal i en elektrolyse proces. Alumina porcelæn fremstilles af dette pulver som presses sammen i en form, hvorefter det brændes som ved normal porcelæn. Fordelene ved porcelænet er:

  • at det har høj isolationsmodstand
  • at det har meget høj mekanisk styrke
  • at det har høj kemisk modstandsstyrke
  • at det nemt kan bearbejdes
  • at det har god varmelederevne.
  • at det ikke optager vand
Del denne artikel:

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive udgivet.

PASSWORD RESET

LOG IN