Magasin om LED

”Husk at elske mens du tør det – husk at leve mens du gør det”

”Husk at elske mens du tør det – husk at leve mens du gør det”

SHARE

Ja, du har sikkert hørt et beslægtet, ørefængende omkvæd rappet af popduoen Nik og Jay. Men faktisk tilhører de vise ord sprogmesteren Piet Hein. Udover lyrikken, mestrede han også arkitekturen og matematikken. Det er ikke mange forundt. Det er en meget sjælden gave, at kunne forene poesi, geometri og form i ét harmonisk udtryk, hvor funktionalitet og æstetik vægter lige højt. Det gjorde designeren Piet Hein og det uanset om der var tale om et møbel, spil eller en lampe, som her.  

Den viste tidløse bordskønhed hedder Sinuslampen og den er i familie med to andre, nemlig henholdsvis en loft- og gulvvariant. Piet Hein designede lampen i 1967. Under produktudviklingen eksperimenterede han forgæves med plastik, men blev først helt tilfreds med værket, da skærmen slutteligt var udført i mundblæst opalglas. Piet Hein var en nemlig en detaljernes mand og derfor var det kun de ypperste materialer, der var gode nok.

Sinuslampen. Foto: piethein-designshop.dk

Sinuslampen. Foto: piethein-designshop.dk

 

Sinuslampens svævende former er i øvrigt indbegrebet af de rene, skandinaviske linjer, som er meget typisk perioden. Piet Hein selv så dem som symbolet på verdens mange forunderlige, levende former. Og det er ikke mindst det mundblæste opalglas, der understreger poesien i designet. I Piet Heins notesbøger har man læst, at han med Sinuslampen stillede sig selv en bunden udfordring. Sinuskurven var valgt som inspiration, fordi det er en matematisk graf – en harmonisk form, men også fordi den er lysteknisk ideel. Formen gør, at lyset er stærkest netop på det, som skal belyses, mens lyset i væk og omkring er blændfrit og usædvanligt smukt.

Til denne Sinuslampe anviser producenten en G9 lyskilde på max 40W. Vi kan anbefale SunFlux LED G9 LED. Med sin minimale størrelse, vil den lyse smukt op i det smalle lamperum – ikke mindst grundet LED lyskildens varme hvide lys. At strømforbruget så kun er på sølle 1,2 Watt, er bare prikken over i’et. Du kan læse mere om SunFlux G9 LED pæren. Her har du et direkte link, der åbner op i et nyt vindue.

Den viste Sinuslampe har i øvrigt modelbetegnelsen Sinus 330D. Bordlampen er 37 cm høj og har en skærmdiameter på 33 cm. Den er i øvrigt heller ikke billig. Design og kvalitet koster, som bekend. Her taler vi nærmere bestemt om en investering på små 9.000,-. Lampen kan blandt andet købes via piethein-designshop.dk – der ejes og drives af Hugo Piet Hein, Ja, mesterens egen søn.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.