Magasin om LED

Her trives lyset bedst, når det nærmest er helt slukket…

Her trives lyset bedst, når det nærmest er helt slukket…

SHARE

… det nemlig tid til popcorn, cola og filmstart på de største lærreder. Ja, vi er taget i biffen og på besøg hos Nordisk Film.

Nordisk Film Biografer

Nordisk Film Biografer besluttede sig for, at gå fremtiden i møde og erstatte de traditionelle lyskilder; glødepærer, lysstofrør og halogener med ren og skær LED belysning i deres biografer. Der var bare et problem med alle de glødepærer, der skulle erstattes i de mange biografsale. Udfordringen var nemlig her, at finde en LED lyskilde, som netop besad de samme egenskaber som glødepærens; det smukke skær og den ”hygge” dæmpbare evne. Det var et stort problem. Altså lige ind til de fandt løsningen i SunFlux 11W Dæmpbar, LED lyskilden, som på fineste vis, har taget arven op efter glødepæren. Og det gør den godt. Faktisk så godt, at tusindvis af slagsen nu gør deres bedste i Nordisk Films 36 biografer og mange flere sale, og det i både Danmark og Norge.

Lysstofrørene i de mange plakatdisplays er også erstattet med SunFlux LED lyskilder, ligesom halogenerne i de mange spots er blevet det. Nordisk Film gør nemlig ikke noget halvt, når den sidste nye teknologi skal tages i brug. Som Nordisk Film selv siger det:

”Digitaliseringen er allerede fuldt gennemført i Nordisk Films biografer. Både projektorer, filmservere og lydsystemer er digitale, så når du sætter dig ind i en af vores 200 biografsale med popcorn og cola, er du garanteret, at dine yndlingsfilm vises i højeste kvalitet”

– og de taler til mange. Flere end 9 millioner biografgængere hvert år, sætter sig glade og forventningsfulde godt tilrette i Nordisk Films magelige stole. Småsludrende og spændte ventende netop på, at SunFlux lyset dæmper sig, roen lægger sig og filmen begynder.

_Studio_hi_res

At Nordisk Film formår at underholde på bedste vis, skal der ikke herske tvivl om. Virksomheden har da også været en del af Danmarks filmhistorie i mere end 100 år. Det hele tog sin spæde start, da Ole Olsen i 1906 grundlagde Nordisk Film i en mose i Valby. Han var en flittig og visionær mand og en fantasifuld underholdningsentreprenør. Ole Olsen havde øje for at kombinere den gode fortælling og de tekniske nyskabelser, som så lyset i begyndelsen af århundredet. Og så gik det stærkt. Før man så sig om var det Ole Olsens filmimperium, der med sine stumfilm dominerede markedet – og det selv foran konkurrenter som Hollywood!

Ja, tiden er unægtelig en anden i dag. Nordisk Film som koncern lever dog i bedste velgående. Faktisk så godt, at væksten er fortsat år for år og helt frem til i dag, hvor koncernen er ejet af en endnu større aktør. I ryggen har Nordisk Film nemlig mediekoncernen Egmont, der har aktiviteter i 30 lande og mere end 6.600 medarbejdere. Egmont er i øvrigt en erhvervsdrivende fond, der hvert år omsætter for mere end 12 milliarder kroner og deler 70 millioner af dem ud, så børn og unge kan få et bedre liv. Men det en helt anden historie.


 

SunFlux fakta

SunFlux LED lyskilder:

SunFlux miljøbesparelse:

  • Ca. 1/2 million kg Co2, årligt

SunFlux Autoriserede:

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.